Artikkelside

Nynorskordboka

samvære, samvær

substantiv inkjekjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
eit samværsamværetsamværsamværa
eit samværesamvære

Opphav

av være (1; jamfør norrønt samvera

Tyding og bruk

  1. det å vere saman;
    Døme
    • selskapeleg samvær;
    • takk for samværet!
  2. opphald på same staden