Nynorskordboka
mistenkjeleggjere, mistenkeleggjere
mistenkjeleggjera, mistenkeleggjera
verb
kløyvd infinitiv: mistenkjeleggjera, mistenkeleggjera
| infinitiv | presens | preteritum | presens perfektum | imperativ |
|---|---|---|---|---|
| å mistenkeleggjeraå mistenkeleggjere | mistenkeleggjer | mistenkeleggjorde | har mistenkeleggjort | mistenkeleggjer! |
| å mistenkjeleggjeraå mistenkjeleggjere | mistenkjeleggjer | mistenkjeleggjorde | har mistenkjeleggjort | mistenkjeleggjer! |
| perfektum partisipp | presens partisipp | |||
|---|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | fleirtal | |
| mistenkeleggjord + substantiv | mistenkeleggjort + substantiv | den/det mistenkeleggjorde + substantiv | mistenkeleggjorde + substantiv | mistenkeleggjerande |
| mistenkjeleggjord + substantiv | mistenkjeleggjort + substantiv | den/det mistenkjeleggjorde + substantiv | mistenkjeleggjorde + substantiv | mistenkjeleggjerande |
Tyding og bruk
vekkje mistanke mot
Døme
- mistenkjeleggjere politiske motstandarar