Nynorskordboka
omflakking
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei omflakking | omflakkinga | omflakkingar | omflakkingane |
Tyding og bruk
det å stadig vere på farten;
jamfør flakke (1)
Døme
- slå seg ned etter ei tids omflakking