Nynorskordboka
dimisspreike
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei dimisspreike | dimisspreika | dimisspreiker | dimisspreikene |
Opphav
førsteledd forkorting av dimisjonTyding og bruk
om eldre forhold: prøvepreike som ein teologisk kandidat måtte halde for å få embete