Nynorskordboka
topplue, toppluve
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei topplue | topplua | toppluer | toppluene |
| ei toppluve | toppluva | toppluver | toppluvene |
Tyding og bruk
strikkelue forma som ein topp (2, 1);