sprengje, sprenge
sprengja, sprenga
verb
Opphav
norrønt sprengja, opphavleg ‘få til å springe’Tyding og bruk
- få til å eksplodere eller springe i stykke
Døme
- sprengje ei mine;
- sprengje noko i lufta;
- sprengje ut ein tunnel;
- sprengje vekk fjell
- bryte opp
Døme
- sprengje ei låst dør;
- ho sprengjer banda
Døme
- koalisjonen vart sprengd
- øydeleggje med for hard røyning;trøytte ut
Døme
- bikkja sprengde to rådyr
- overskride, overbelaste
Døme
- sprengje budsjettet;
- alle hotell er heilt sprengde
- presse, trengje
Døme
- sprengje seg fram;
- gråten sprengde seg fram
- ri eller køyre fort
Døme
- ho kastar seg på hesten og sprengjer av stad
- få mjølk til å breste
Døme
- sprengje mjølk
- brukt som etterledd i samansetningar: som har eit stenk av
- i ord som
- gråsprengd
- raudsprengd
Faste uttrykk
- sprengje segforrøyne seg
- han sprengde seg på titusenmeteren