Avansert søk

7 treff

Nynorskordboka 7 oppslagsord

dominant 1

substantiv hankjønn

Opphav

opphavleg frå latin; i tyding 2 av fransk (note) dominante

Tyding og bruk

  1. noko eller nokon som dominerer
    Døme
    • den politiske dominanten
  2. femte tone i den diatoniske skalaen;
    treklang med den femte tonen som grunntone

dominant 2

adjektiv

Opphav

same opphav som dominant (1

Tyding og bruk

  1. som har overtaket;
    Døme
    • underkaste seg ein dominant mann
  2. om arveanlegg: som trer tydlegast fram;
    motsett recessiv

Faste uttrykk

  • dominant gen
    arveanlegg som framkallar ein eigenskap fullt ut, så sant det er til stades

dominant gen

Tyding og bruk

arveanlegg som framkallar ein eigenskap fullt ut, så sant det er til stades;
Sjå: dominant

-ant 2

adjektiv

Opphav

av fransk -ant og latin -ans, genitiv -antis; jamfør -ent (2

Tyding og bruk

brukt i adjektiv som fortel om veremåte;

dominerande

adjektiv

Opphav

presens partisipp av dominere

Tyding og bruk

  1. som gjer seg mest gjeldande;
    Døme
    • ein dominerande leiar;
    • vere dominerande i gruppa
  2. Døme
    • dominerande drag;
    • ha ein dominerande plass
  3. om arveanlegg: dominant (2, 2)
    Døme
    • dominerande gen

recessiv

adjektiv

Uttale

resˊsesiv

Opphav

frå latin ‘vikande’

Tyding og bruk

om arveanlegg: mindre dominerande;
vikande;

BDSM

forkorting

Opphav

frå engelsk, forkorting for bondage, discipline/domination, sadism/submission and masochism

Tyding og bruk

erotisk rollespel som inkluderer ei dominant rolle og ei underdanig rolle