Розширений пошук

16 результатів

Словник букмола 7 oppslagsord

tonefall

іменник середній

Значення та вживання

skifte i tonehøyde gjennom et ord eller en ytring;
Приклад
  • hun sa det i et muntert tonefall;
  • et trøndersk tonefall

tonelag

іменник середній

Значення та вживання

intonasjon eller tonefall som er karakteristisk for de fleste norske og svenske dialekter, og som skiller mellom to ord som ellers uttales likt;

Фіксовані вирази

tonegang

іменник чоловічий

Значення та вживання

  1. skifting i tonehøyde gjennom et ord eller en ytring;
  2. progresjon av toner i et musikkstykke
    Приклад
    • rytmer og toneganger inspirert av østeuropeisk musikk

modulere

дієслово

Походження

fra latin ‘måle’; jamfør modul

Значення та вживання

  1. gå over fra én toneart til en annen
  2. variere og nyansere tonefall og styrke i tale og sang
    • brukt som adjektiv:
      • en modulert stemme
  3. endre en bærebølge slik at den kan overføre informasjon som lyd, tegn og bilder

emfatisk

прикметник

Значення та вживання

med framheving av en stavelse, et ord eller et setningsledd;
med ettertrykk
Приклад
  • emfatisk trykk;
  • emfatisk tonefall;
  • emfatisk ordstilling;
  • emfatiske utbrudd

aksent

іменник чоловічий

Вимова

aksenˊt eller  aksanˊg

Походження

av latin accentus ‘sang til (ordene)'

Значення та вживання

  1. framheving av stavelse ved trykk eller tonehøyde;
    Приклад
    • de fleste norske ord har aksenten på første stavelse
  2. i musikk: framheving av en enkelt tone eller akkord
  3. diakritisk tegn over vokal, brukt for å vise trykk og/eller kvalitet
    Приклад
    • bruke aksent over e-en i ordet ‘kafé’
  4. måte å uttale et fremmedspråk på;
    Приклад
    • snakke engelsk med norsk aksent;
    • ha utenlandsk aksent

nordlandsk 2

прикметник

Значення та вживання

  1. som gjelder Nordland og nordlendinger
    Приклад
    • et nordlandsk tonefall

Словник нюношка 9 oppslagsord

tonefall

іменник середній

Значення та вживання

skifting i tonehøgd gjennom eit ord eller ei ytring;
Приклад
  • ho har nordnorsk tonefall;
  • eit muntert tonefall

tonelag

іменник середній

Значення та вживання

intonasjon eller tonefall som er karakteristisk for dei fleste norske og svenske dialektar, og som skil mellom to ord som elles blir uttalt likt;

Фіксовані вирази

tonegang

іменник чоловічий

Значення та вживання

  1. skifting i tonehøgd gjennom eit ord eller ei ytring;
  2. progresjon av tonar i eit musikkstykke
    Приклад
    • tonegangar inspirerte av indisk musikk

nordnorsk 2

прикметник

Значення та вживання

som gjeld Nord-Noreg
Приклад
  • dei nordnorske fylka;
  • nordnorske forfattarar;
  • nordnorsk tonefall

nordlandsk 2

прикметник

Значення та вживання

  1. som gjeld Nordland og nordlendingar
    Приклад
    • ha nordlandsk tonefall

aksent

іменник чоловічий

Вимова

aksenˊt eller  aksanˊg

Походження

av latin accentus ‘song til (orda)'

Значення та вживання

  1. framheving av staving ved trykk eller tonehøgd; jamfør trykk (3, 4) og tonem
    Приклад
    • ord med aksent på første staving
  2. i musikk: framheving av ein einskild tone eller akkord
  3. diakritisk teikn over vokal, brukt for å vise trykk og/eller kvalitet
    Приклад
    • bruke aksent over e-en i ordet ‘kafé’
  4. måte å uttale eit framandspråk på;
    Приклад
    • snakke norsk med fransk aksent;
    • tale med framand aksent

modulere

modulera

дієслово

Походження

frå latin ‘måle’; jamfør modul

Значення та вживання

  1. gå over frå ei toneart til ei anna
  2. variere og nyansere tonefall og styrke i tale og song
    • brukt som adjektiv:
      • ei modulert stemme
  3. endre ei berebølgje slik at ho kan overføre informasjon som lyd, teikn og bilete

austlandsk 2

прикметник

Значення та вживання

som gjeld eller høyrer til Austlandet
Приклад
  • austlandsk klima;
  • austlandsk tonefall

bedrøva

прикметник

Вимова

bedrøˊva

Походження

gjennom bokmål; frå lågtysk

Значення та вживання

Приклад
  • ei bedrøva ungjente;
  • eit bedrøva tonefall