Nynorskordboka
undergjerande
adjektiv
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
undergjerande | undergjerande | undergjerande | undergjerande |
Tyding og bruk
- som gjer under (1, 1)
Døme
- ei undergjerande kjelde;
- ha undergjerande evner
- som verkar overlag godt;
Døme
- turen hadde ein undergjerande verknad på humøret