Bokmålsordboka
predeterminere
дієслово
| інфінітив | теперішній | минулий | теперішній доконаний | імператив |
|---|---|---|---|---|
| å predeterminere | predeterminerer | predeterminerte | har predeterminert | predeterminer! |
| дієприкметник минулого часу | дієприкметник теперішнього часу | |||
|---|---|---|---|---|
| чоловічий / жіночий рід | середній рід | означена форма | множина | |
| predeterminert + іменник | predeterminert + іменник | den/det predeterminerte + іменник | predeterminerte + іменник | predeterminerende |