Bokmålsordboka
forherlige
дієслово
| інфінітив | теперішній | минулий | теперішній доконаний | імператив |
|---|---|---|---|---|
| å forherlige | forherliger | forherliga | har forherliga | forherlig! |
| forherliget | har forherliget | |||
| дієприкметник минулого часу | дієприкметник теперішнього часу | |||
|---|---|---|---|---|
| чоловічий / жіночий рід | середній рід | означена форма | множина | |
| forherliga + іменник | forherliga + іменник | den/det forherliga + іменник | forherliga + іменник | forherligende |
| forherliget + іменник | forherliget + іменник | den/det forherligede + іменник | forherligede + іменник | |
| den/det forherligete + іменник | forherligete + іменник | |||