hemme, hemje
hemma, hemja
verb
kløyvd infinitiv: -a
Opphav
frå tysk eller lågtysk hemmen; jamfør norrønt hemja ‘hemje, stanse’Tyding og bruk
hindre noko eller nokon i verksemd, utvikling eller utfalding;
leggje band på
Døme
- dei andre stormaktene prøvde å hemme den engelske frammarsjen i Afrika;
- dei tronge kleda hemmar meg i arbeidet;
- talefeilen hemma han ein del;
- overtrening kan verke hemmande på formutviklinga