Avansert søk

Ett treff

Nynorskordboka 72 oppslagsord

føre 3

preposisjon

Opphav

norrønt fyrir

Tyding og bruk

  1. lenger framme enn;
    framfor, framanfor
    Døme
    • liggje langt føre dei andre;
    • ho går føre og eg etter;
    • ‘a’ kjem føre ‘b’;
    • gå føre med eit godt eksempel
  2. på framsida av;
    framfor, framanfor, for (7, 1)
    Døme
    • halde føre nasen;
    • vi står føre ein alvorleg situasjon;
    • dei hadde viktigare ting føre seg
  3. tidlegare enn;
    Døme
    • det var føre mi tid;
    • kome føre tida;
    • vi blir nok ikkje ferdige føre jul
  4. brukt som adverb: heller enn;
    Døme
    • rangere noko føre noko anna;
    • velje raudt føre grønt

Faste uttrykk

  • betre føre var enn etter snar
    det er betre å bu seg vel enn å prøve å bøte på noko
  • gå føre seg
    hende, skje
    • undervisninga går føre seg i klasserommet;
    • samlinga vil gå føre seg utandørs;
    • debatten har gått føre seg i fleire månader
  • kjenne seg føre
    gjere seg kjend med det som ligg framføre ved å kjenne (2, 2)
    • eg kjende meg varleg føre med føtene
  • liggje føre
    vere til stades;
    finnast (1), eksistere (1)
    • materialet ligg endeleg føre i bokform;
    • det ligg ikkje føre konkrete planar for gjennomføringa
  • setje seg føre
    bestemme seg for
    • kome i mål med det ein har sett seg føre
  • sjå føre seg
    • ha ein idé om (korleis noko vil bli);
      tru (3, 1)
      • eg ser føre meg at samarbeidet blir nyttig for begge partane;
      • eg ser ikkje føre meg at det blir noko problem
    • lage seg ei indre førestilling av;
      visualisere (1)
      • eg greier ikkje å sjå føre meg korleis huset vil sjå ut når det er ferdig
  • sjå seg føre
    gå varsamt;
    passe seg
    • sjå deg godt føre før du kryssar vegen
  • spørje seg føre
    søkje informasjon (om);
    skaffe seg greie på;
    forhøyre seg
  • ta føre seg
    sjå på, undersøkje;
    fokusere på;
    handsame
    • rapporten tek føre seg økonomi og ressursar;
    • i dette kapittelet skal eg ta føre meg det teoretiske utgangspunktet;
    • vi kan ikkje ta føre oss heile området på ein gong
  • ta seg føre
    gå i gang med (noko)
  • vere føre var
    ta forholdsreglar;
    førebu seg;
    vere forsiktig
    • det er viktig å vere føre var;
    • denne gongen er dei føre var

forhåpning

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

noko ein vonar skal skje;
Døme
  • ha store forhåpningar til prosjektet

ynske, ønske

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt ósk f, formene med -n- kjem av innverknad frå lågtysk wunsch

Tyding og bruk

  1. vilje, hug eller lyst til å få eller vinne fram til noko;
    lengsel etter å oppnå noko
    Døme
    • no får du kome fram med ynska dine;
    • ho bar fram ynsket sitt;
    • gå med på alle ynske og krav
    • inderleg von eller lengsel (om at det eller det skal skje)
      • hans høgaste ynske var å kome seg ein tur utanlands
    • oppfordring, krav (1
      • eit sterkt uttrykt ynske om å få fortgang i saka
  2. venleg, kjærleg tanke, von om noko (for eit anna menneske)
    Døme
    • ho hadde følgt dei med ynske og omsut;
    • han kjem med gode ynske til brudgom og brur

vilkårssetning

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

i språkvitskap: leddsetning som kan vere innleidd med ein vilkårskonjunksjon, og som nemner vilkår for at verbalhandlinga i heilsetninga vil skje

vederfarast

verb

Opphav

lågtysk wedderfaren eigenleg ‘fare imot, råke’

Tyding og bruk

kome over, hende, skje
Døme
  • alt som skal vederfarast oss!

utid

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

ulagleg tidspunkt
Døme
  • kome, skje på ei utid;
  • (snakke, ete e l) i utid el. i utide el. i utidapå ei ulagleg tid; utan føremål el. grunn;
  • mase i tide og utideheile tida, støtt og stadig

tru 3

verb

Opphav

norrønt trúa; samanheng med tru (1 og tru (2

Tyding og bruk

  1. halde for sannsynleg, vere nesten sikker på, gå ut frå, meine, tenkje (seg), førestille seg
    Døme
    • eg er ikkje viss, men eg trur det er han;
    • eg trur han er svensk;
    • du skal vite, ikkje tru;
    • alle trur eg er rik;
    • ingen skulle tru at ho er bestemor;
    • eg trur det blir regn;
    • eg trur eg prøvereg vil (jammen) prøve;
    • dette er berre noko du t-r;
    • tru (altfor) godt om ein;
    • dette hadde eg ikkje trudd om deg;
    • han er vel ein 50 år, skulle eg tru;
    • moro ja, eg skulle da tru detdet skal vere visst;
    • det kan ein da ikkje trudet kan vel ikkje vere tilfellet, kan vel ikkje skje;
    • du må (el. kan) tru ho vart sintdu store min kor sint ho vart;
    • skal tru om han kjem?eg lurer på om han kjem;
    • er det sant, skal tru?jamfør tyd. 5
  2. ha tiltru til, lite på
    Døme
    • eg trur ikkje på det ho seier;
    • eg trudde ikkje mine eigne auge;
    • tru på det ein driv med;
    • tru på fri konkurranse;
    • trur du meg ikkje?
    • tru ein på hans ord;
    • han er ein svikar, tru du meg!
    • ho trur seg ikkje til å ta oppgåva
    • i religiøst mål: (vere viss på at Gud finst og) ha full tillit til Gud og hans nåde (jf òg I truande 1)
      • tru på Gud;
      • ha vanskeleg for å tru
    • (over)late i tillit, fortru (2)
      • tru nokon til å passe husetjamfør trudd
  3. vere overtydd om (at noko finst), ha visse (om)
    Døme
    • tru på ein gudjamfør tyd. 2;
    • tru på ufoar;
    • tru på julenissen
  4. Døme
    • tru seg til ein
  5. brukt i infinitiv for å uttrykkje uvisse (forkorting av skal tru, må tru):
    Døme
    • tru om han kjem?
    • kjem han, tru?

Faste uttrykk

  • tru seg
    ha sjølvtillit; våge

tryggleik

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

det å vere trygg;
trygd (1), trygge tilhøve;
trygg hug, ro
Døme
  • å betre tryggleiken i trafikken, tryggleiken til sjøs;
  • arbeide for tryggleik i verdafred og liknande;
  • garantere tryggleiken til eit land;
  • ha tryggleik for at noko (ikkje) skal skje;
  • finne tryggleik og ro;
  • kjenne tryggleik i tilværet;
  • ho har ein eigen tryggleik over seg

tidsskjema

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

plan (1, 2) for når noko skal skje eller vere ferdig
Døme
  • halde, sprengje tidsskjemaet;
  • fastsetje eit tidsskjema for noko

testasjonsrett

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

rett til å fastsetje ved testament (1, 1) kva som skal skje med det ein lèt etter seg