Gå til hovedinnhold
Tilgjengelighet
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NB
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillinger
Kontakt oss
NB
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Enkelt søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøyde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjoner
konjunksjoner
subjunksjoner
interjeksjoner
Nullstill
Listevisning
Om avansert søk
4 treff
Bokmålsordboka
0
oppslagsord
Nynorskordboka
4
oppslagsord
omkomen
,
omkommen
adjektiv
Vis bøying
Opphav
av
omkome
Tyding og bruk
drepen, drukna, forulykka
Døme
den omkomne mannen vart funnen
brukt som substantiv:
leite etter omkomne
reint opprådd
;
hjelpelaus
,
rådlaus
,
bortkomen
(2)
Døme
bilen er i ustand så eg er reint
omkomen
Artikkelside
omkome
,
omkomme
omkoma, omkomma
verb
kløyvd infinitiv: -a
Vis bøying
Opphav
frå
tysk
Tyding og bruk
miste livet på grunn av ytre omstende
;
setje livet til
;
døy
;
jamfør
omkomen
(1)
Døme
omkome
i ei ulykke
;
omkome
på sjøen
Artikkelside
skadedaud
,
skadedød
adjektiv
Vis bøying
Tyding og bruk
som er omkomen i ei ulykke
Artikkelside
dødsoffer
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
menneske som mistar livet ved ei ulykke
eller liknande
;
omkomen person
Døme
ulykka kravde tre dødsoffer
Artikkelside