Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 22 oppslagsord

brigde 2

brigda

verb

Opphav

norrønt brigða; av bregde

Tyding og bruk

  1. endre noko;
    få noko til å bli annleis;
    gjere eller lage om
    Døme
    • lova vart brigda fleire gonger;
    • brigde skrivemåten av slektsnamnet
  2. bli annleis, skifte
    Døme
    • målet brigdar mykje her

Faste uttrykk

  • brigde av
    gjere avvik frå
  • brigde på
    endre
  • brigde seg til
    utvikle seg til
  • brigde seg
    endre seg
    • lova har brigda seg mykje;
    • målet brigdar seg ustanseleg

brigde 1

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt brigði

Tyding og bruk

Døme
  • brigde i maten;
  • brigde på vêret

brigdingsframlegg

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

framlegg om å brigde (2, 1) noko;

brigding

substantiv hokjønn

Opphav

av brigde (2

Tyding og bruk

det å gjere eller lage om

lovbrigde

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

endring, brigde i ei lov (1, 1);

ombrøyte

substantiv inkjekjønn

brigde seg

Tyding og bruk

endre seg;
Sjå: brigde
Døme
  • lova har brigda seg mykje;
  • målet brigdar seg ustanseleg

ymse seg

Tyding og bruk

brigde, forandre seg;
òg: stå skiftevis på den eine og på den andre foten;
snu og vende på seg;
Sjå: ymse

brigde seg til

Tyding og bruk

utvikle seg til;
Sjå: brigde

brigde på

Tyding og bruk

endre;
Sjå: brigde