Avansert søk

7 treff

Nynorskordboka 7 oppslagsord

balansere

balansera

verb

Uttale

balanseˊre eller  balangseˊre

Opphav

av balanse

Tyding og bruk

  1. halde, vere i likevekt;
    vege jamt
    Døme
    • balansere ei stong på fingeren;
    • balansere på ein bom;
    • balansere ei skålvekt
  2. i bokføring: vise samsvar mellom debetsida og kreditsida
    Døme
    • få rekneskapen til å balansere
  3. brukt som adjektiv: med stor sinnsro;
    (vel) tilpassa
    Døme
    • ein balansert person;
    • ei balansert framstilling av ei sak;
    • eit balansert trafikksystem

middelveg

substantiv hankjønn

Opphav

frå tysk; etter latin

Faste uttrykk

  • den gylne middelvegen
    måtehalden, balansert framgangsmåte eller utveg
    • finne den gylne middelvegen;
    • gå den gylne middelvegen;
    • velje den gylne middelvegen

gyllen

adjektiv

Opphav

frå lågtysk

Tyding og bruk

  1. som er av gull;
    som er forgylt
    Døme
    • gyllen ring;
    • gyllen kant;
    • gyllen ramme
  2. gulliknande, gullgul og skinande
    Døme
    • gyllen glans;
    • ei gyllen sky
  3. strålande, herleg, storarta
    Døme
    • gylne tider;
    • gylne draumar;
    • gylne lovnader
  4. klok, god, utmerka
    Døme
    • ein gyllen regel

Faste uttrykk

  • den gylne middelvegen
    måtehalden, balansert framgangsmåte eller utveg
    • finne den gylne middelvegen;
    • gå den gylne middelvegen;
    • velje den gylne middelvegen
  • det gylne snittet
    todeling av ei linje som gjev same forholdet mellom den største og minste delen som mellom heile linja og den største delen
  • gyllen fallskjerm
    i overført tyding: godtgjering som personar i leiarstillingar kan få om dei må slutte før kontrakttida er ute

den gylne middelvegen

Tyding og bruk

måtehalden, balansert framgangsmåte eller utveg;
Døme
  • finne den gylne middelvegen;
  • gå den gylne middelvegen;
  • velje den gylne middelvegen

avbalansert

adjektiv

Opphav

av avbalansere

Tyding og bruk

likevektig, balansert
Døme
  • ei avbalansert framstilling;
  • ein roleg og avbalansert person

samansetjing, samansetting

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

  1. det å setje saman
    Døme
    • det er reglar for samansetjing av styret
  2. måte som noko er samansett på;
    Døme
    • ei balansert samansetjing;
    • samansetjinga av bystyret
  3. samansett ord;

biotop

substantiv hankjønn

Uttale

biotoˊp

Opphav

av gresk topos ‘stad’; jamfør bio-

Tyding og bruk

område som er naturleg avgrensa når det gjeld ytre livsvilkår, og som har eit tilmåta og nokolunde balansert dyre- og planteliv