Avansert søk

7 treff

Nynorskordboka 7 oppslagsord

arsenikk

substantiv hankjønn

Uttale

arsenikˊk

Opphav

gjennom latin arsenicum; av gresk arsenikon

Tyding og bruk

giftig kvitt pulver som er eit oksid av arsen

arsen

substantiv inkjekjønn

Uttale

arseˊn

Opphav

forkorting av arsenikk

Tyding og bruk

grunnstoff (1) med både metalliske og ikkje-metalliske eigenskapar;
med atomnummer 33;
kjemisk symbol As

forgifte

forgifta

verb

Opphav

av for- (2; jamfør forgift

Tyding og bruk

  1. setje gift til;
    gjere giftig
    Døme
    • forgifte maten
    • brukt som adjektiv
      • forgifta piler
  2. skade eller drepe med gift
    Døme
    • forgifte nokon med arsenikk
  3. i overført tyding: øydeleggje, forderve
    Døme
    • forgifte stemninga

arsenikkhaldig

adjektiv

Opphav

sjå -haldig

Tyding og bruk

som inneheld arsenikk

arsenikkforgifting

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

forgifting som følgje av inntak av arsenikk

forgifting

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

  1. Døme
    • forgifting med arsenikk
  2. sjukdom på grunn av giftstoff i kroppen

salvarsan

substantiv inkjekjønn

Opphav

kanskje av latin salvare ‘redde’ og arsenicum ‘arsenikk’

Tyding og bruk

om eldre forhold: legemiddel som ein brukte mot syfilis