Avansert søk

4 treff

Nynorskordboka 4 oppslagsord

terning

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt ten(n)ingr, truleg av lågtysk terninc; frå latin quaternio ‘firar i terningspel’

Tyding og bruk

  1. kubisk spelebrikke med (oftast) seks like sider der kvar side har mellom éin til seks prikkar
    Døme
    • spele med terningar;
    • kaste terningane
  2. lite, meir eller mindre kubisk stykke av noko, til dømes av ei matvare
    Døme
    • skjere kjøt i terningar

Faste uttrykk

  • terningen er kasta
    avgjerda er teken;
    jamfør loddet er kasta
  • trille terning
    1. melde med terningkast (2)
      • om eg skulle trille terning, hadde konserten fått terningkast tre
    2. avgjere noko tilfeldig
      • dei må ha trilla terning for å kome til denne konklusjonen

terningen er kasta

Tyding og bruk

avgjerda er teken;
jamfør loddet er kasta;
Sjå: terning

lodd 2

substantiv inkjekjønn

Opphav

jamfør dansk lod, same opphav som lott; genus påverka av lodd (1

Tyding og bruk

  1. kvar av fleire like ting som blir kasta eller trekte ut for å la tilfellet avgjere ei fordeling
    Døme
    • kaste lodd;
    • trekkje lodd om noko
  2. setel med nummer som er med i trekninga i eit lotteri
    Døme
    • kjøpe lodd;
    • ta lodd på noko
  3. Døme
    • vinne det store loddet

Faste uttrykk

  • loddet er kasta
    avgjerda er teken

halvnær

adjektiv

Tyding og bruk

ikkje så langt ifrå;
temmeleg nær
Døme
  • eg var ikkje eingong halvnær å vinne på loddet