Avansert søk

2 treff

Nynorskordboka 2 oppslagsord

gir 3

substantiv hankjønn

Opphav

frå lågtysk eller nederlandsk; av gire (3

Tyding og bruk

  1. det å gire (3, vike av, skjere ut
    Døme
    • vere laus på giren el. vere på ein girom båt, slede o a: ha lett for å skjere ut til sides
  2. strøyming i vatn

gir 2

substantiv hankjønn

Uttale

jir

Opphav

samanheng med gjerne (2 og gjerrig

Tyding og bruk

sterk lyst;
Døme
  • han fekk giren i seg;
  • vere i gir etter noko