Avansert søk

3 treff

Bokmålsordboka 0 oppslagsord

Nynorskordboka 3 oppslagsord

sjøfarande

adjektiv

Tyding og bruk

som fer til sjøs;
som driv skipsfart
Døme
  • Noreg er ein sjøfarande nasjon
  • brukt som substantiv:
    • sjømannskyrkja har vore ein møtestad for sjøfarande

viking 1

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt víkingr; jamfør viksk

Tyding og bruk

  1. nordisk, sjøfarande krigar eller handelsmann frå vikingtida
    Døme
    • vikingane herja både i vesterveg og austerveg
  2. samnemning for folkesetnaden i Norden i vikingtida
    Døme
    • vikingane bygde avanserte båtar
  3. i overført tyding: hardhaus
    Døme
    • ho er ein viking til å bade

sirene

substantiv hokjønn

Opphav

frå gresk

Tyding og bruk

  1. lydsignalapparat med gjennomtrengjande tone
    Døme
    • sjukebilen køyrde med fulle sirener
  2. i gresk mytologi: kvinneleg vette som lokka sjøfarande i døden med songen sin