Avansert søk

9 treff

Bokmålsordboka 3 oppslagsord

vellystig

adjektiv

Betydning og bruk

  1. som vekker eller er preget av vellyst
    Eksempel
    • en vellystig spenning;
    • bli pirret av vellystige tanker
  2. om person: sterkt opptatt av kroppslige eller kjønnslige nytelser
    Eksempel
    • møte en vellystig kvinne;
    • lokalet var fullt av vellystige menn

vellyst

substantiv hunkjønn eller hankjønn

Betydning og bruk

høy grad av velvære;
sanselig lyst
Eksempel
  • føle vellyst ved noe

hedonisme

substantiv hankjønn

Opphav

av gresk hedone ‘vellyst’ og -isme

Betydning og bruk

  1. lære om at nytelsen er det eneste gode, og at andre ting bare er gode eller dårlige i den grad de forårsaker nytelse eller smerte
  2. oppfattelse om at lyst og nytelse er det viktigste i livet
    Eksempel
    • en livsførsel preget av forbruk og hedonisme, velstand og overdådighet

Nynorskordboka 6 oppslagsord

vellystig

adjektiv

Tyding og bruk

  1. som vekkjer eller er prega av vellyst
    Døme
    • sende nokon eit vellystig smil;
    • vellystige tankar
  2. om person: sterkt oppteken av kroppsleg eller kjønnsleg nyting
    Døme
    • treffe ei vellystig kvinne;
    • bli oppsøkt av ein vellystig mann

svir

substantiv hankjønn

Opphav

av svire

Tyding og bruk

  1. drikking (2) og festing;
    Døme
    • leve eit vilt liv med drikk og svir
  2. stor nyting;
    fryd, vellyst
    Døme
    • det var rein svir å høyre songen;
    • det skal vere meg ein sann svir

ovlivnad

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

  1. staseleg levemåte;
  2. usømeleg levemåte;

hedonisme

substantiv hankjønn

Opphav

av gresk hedone ‘vellyst’ og -isme

Tyding og bruk

  1. lære om at nytinga er det einaste gode, og at andre ting berre er gode eller dårlege i den grad dei gjev nyting eller smerte
  2. oppfatning om at lyst og nyting er det viktigaste i livet
    Døme
    • ein livsførsel prega av forbruk og hedonisme

vellyst

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

høg grad av velvære;
sanseleg lyst
Døme
  • fryde seg saman i vellyst

sensualisme

substantiv hankjønn

Opphav

av latin sensualis ‘sanseleg’

Tyding og bruk

  1. filosofisk retning som hevdar at all erkjenning kan førast attende til sanseinntrykk
  2. sanseleg nyting;