Avansert søk

6 treff

Bokmålsordboka 3 oppslagsord

legitim

adjektiv

Opphav

fra latin , av lex (genitiv legis) ‘lov’; jamfør fransk légitime

Betydning og bruk

i samsvar med loven, i samsvar med det som er rettferdig eller moralsk forsvarlig;
motsatt illegitim
Eksempel
  • et legitimt krav

illegitimitet

substantiv hankjønn

Betydning og bruk

det å ikke være i samsvar med loven eller med det moralsk forsvarlige;
urettmessighet;
jamfør illegitim

illegitim

adjektiv

Opphav

fra middelalderlatin

Betydning og bruk

  1. som ikke er i samsvar med loven;
    ulovlig, lovstridig;
    motsatt legitim
    Eksempel
    • illegitime metoder;
    • en illegitim regjering
  2. som ikke er i samsvar med det som regnes som rettferdig eller moralsk forsvarlig
    Eksempel
    • illegitime holdninger;
    • en illegitim forbindelse

Nynorskordboka 3 oppslagsord

legitim

adjektiv

Opphav

frå latin , av lex (genitiv legis) ‘lov’; jamfør fransk légitime

Tyding og bruk

som er i samsvar med lova;
motsett illegitim
Døme
  • eit legitimt krav

illegitim

adjektiv

Opphav

frå mellomalderlatin

Tyding og bruk

  1. som ikkje er i samsvar med lova;
    ulovleg, lovstridig;
    motsett legitim
    Døme
    • ein illegitim framgangsmåte;
    • eit illegitimt regime
  2. som ikkje er i samsvar med det som blir rekna som rettferdig eller moralsk forsvarleg
    Døme
    • illegitime verdiar;
    • illegitime haldningar

illegitimitet

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

det å ikkje vere i samsvar med lova eller med det moralsk forsvarlege;
jamfør illegitim