Artikkelside

Nynorskordboka

yrje 1

substantiv hokjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ei yrjeyrjayrjeryrjene

Opphav

jamfør yrje (2

Tyding og bruk

  1. stor, talrik mengd;
    mylder, dunge;
    Døme
    • svære yrjer med grashopper øydela avlinga;
    • stolar og krakkar stod i ei yrje bortover golvet
  2. vind med fint regn