Nynorskordboka
våde
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein våde | våden | vådar | vådane |
Opphav
norrønt váði; truleg samanheng med våTyding og bruk
stor naud eller fare;
ulykke
Døme
- kome ut i våde;
- vere i naud og våde