Nynorskordboka
vinding
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei vinding | vindinga | vindingar | vindingane |
Opphav
av vinde (2Tyding og bruk
(omgang av) tråd, tau eller liknande som er vunde om noko
Døme
- vindingane på ein spole;
- hjernevinding