Nynorskordboka
vimpel
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein vimpel | vimpelen | vimplar | vimplane |
Opphav
frå lågtysk, nederlandsk; eigenleg same opphav som norrønt vimpill ‘hovudduk’Tyding og bruk
smalt, trekanta eller bandforma flagg (med splitt)
Døme
- orlogsvimpel