Artikkelside

Nynorskordboka

vakuum

substantiv inkjekjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
eit vakuumvakuumetvakuumvakuuma

Uttale

va´kum

Opphav

frå latin, av vacuus ‘tom’

Tyding og bruk

  1. lufttomt rom;
    rom (i behaldar) med lågt lufttrykk;
    Døme
    • bruke varm luft for å skape vakuum;
    • skinka var pakka i vakuum
  2. i overført tyding: overgang mellom to fasar der det ikkje skjer noko;
    tomrom
    Døme
    • eit åndeleg vakuum;
    • politikken blir ikkje utforma i eit vakuum;
    • artisten var ikkje førebudd på det vakuumet som oppstod etter turneen