Nynorskordboka
ustyrleg
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| ustyrleg | ustyrleg | ustyrlege | ustyrlege |
Opphav
truleg etter lågtyskTyding og bruk
som ein ikkje kan styre eller kontrollere;
Døme
- vere ustyrleg av sinne;
- ha ein ustyrleg trong til noko;
- dyret vart heilt ustyrleg