Nynorskordboka
urikkeleg
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| urikkeleg | urikkeleg | urikkelege | urikkelege |
Tyding og bruk
ikkje til å rikke;
fast, stø, uforanderleg
Døme
- eit urikkeleg vedtak;
- gå på med urikkeleg vilje;
- ei urikkeleg sanning