Nynorskordboka
uord
substantiv inkjekjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit uord | uordet | uord | uorda |
Opphav
norrønt úorð ‘vondord’Tyding og bruk
dårleg rykte
Døme
- få uord på seg;
- det går uord om han
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit uord | uordet | uord | uorda |