Nynorskordboka
umerke
substantiv inkjekjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit umerke | umerket | umerke | umerka |
Tyding og bruk
merke (1, 1) på noko uheldig;
dårleg teikn
Døme
- svart katt på vegen er eit umerke
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit umerke | umerket | umerke | umerka |