Nynorskordboka
uframkomeleg, uframkommeleg
adjektiv
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
uframkomeleg | uframkomeleg | uframkomelege | uframkomelege |
uframkommeleg | uframkommeleg | uframkommelege | uframkommelege |
Tyding og bruk
Døme
- uframkomeleg veg, terreng;
- det er uframkomeleg der