Artikkelside

Nynorskordboka

ubendig

adjektiv
Bøyningstabell for dette adjektivet
eintalfleirtal
hankjønn /
hokjønn
inkjekjønnbunden form
ubendigubendigubendigeubendige

Opphav

frå tysk

Tyding og bruk

ustyrleg, sterk, vill
Døme
  • ha ubendig trong til noko