Artikkelside

Nynorskordboka

tråkk 1

substantiv hokjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ei tråkktråkkatråkkertråkkene

Opphav

samanheng med trakk, tre (6, trø (1; trø (3 og trå (4

Tyding og bruk

  1. stad der det er trakka mykje
  2. gardsplass, tun (nærmast trammen)
    Døme
    • gå ut på tråkka