Nynorskordboka
tannfelling
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei tannfelling | tannfellinga | tannfellingar | tannfellingane |
Tyding og bruk
- det å felle tenner
- i bunden form: periode da ein mistar mjølketennene
Døme
- ein sjuåring som er midt i tannfellinga