Artikkelside

Nynorskordboka

tame

substantiv hankjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ein tametamentamartamane

Opphav

av tam

Tyding og bruk

  1. Døme
    • tame i tresløyd
  2. (tilvand) eigenskap, vane
    Døme
    • han har ikkje fått nokon god tame i seg