Nynorskordboka
styggjeleg, styggeleg
adjektiv
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
styggeleg | styggeleg | styggelege | styggelege |
styggjeleg | styggjeleg | styggjelege | styggjelege |
gradbøying | ||
---|---|---|
komparativ | superlativ ubunden form | superlativ bunden form |
styggelegare | styggelegast | styggelegaste |
styggjelegare | styggjelegast | styggjelegaste |
Tyding og bruk
som er skremmande;
fæl
Døme
- eit styggjeleg leven
- brukt som adverb:
- gå styggjeleg snøgt;
- dyret var styggjeleg stort