Nynorskordboka
soltilbedar
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein soltilbedar | soltilbedaren | soltilbedarar | soltilbedarane |
Tyding og bruk
- person som tilber sola som guddom;
- person som er glad i å sole seg;
Døme
- norske soltilbedarar i Syden