Nynorskordboka
sinnbilete, sinnbilde
substantiv inkjekjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
eit sinnbilde | sinnbildet | sinnbilde | sinnbilda |
eit sinnbilete | sinnbiletet | sinnbilete | sinnbileta |
Opphav
etter tysk av I sinnTyding og bruk
sanseleg teikn for eller bilete på eit omgrep;
Døme
- vere eit sinnbilde på noko