Nynorskordboka
sigerlue, sigerluve
substantiv hokjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ei sigerlue | sigerlua | sigerluer | sigerluene |
ei sigerluve | sigerluva | sigerluver | sigerluvene |
Tyding og bruk
rest av fosterhinna som finst på hovudet hos somme nyfødde barn, og som etter gammal tru skulle føre lykke med seg;