Nynorskordboka
bilulykke, bilulukke
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei bilulukke | bilulukka | bilulukker | bilulukkene |
| ei bilulykke | bilulykka | bilulykker | bilulykkene |
Tyding og bruk
ulykke (1) med bil
Døme
- bli alvorleg skadd i ei bilulykke