Nynorskordboka
predisponering
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei predisponering | predisponeringa | predisponeringar | predisponeringane |
Uttale
utt òg -eˊringTyding og bruk
det å vere eller bli predisponert;
evne, anlegg til å få sjukdom o a