Nynorskordboka
ormegard
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein ormegard | ormegarden | ormegardar | ormegardane |
Opphav
norrønt orm(a)garðrTyding og bruk
i segner og eventyr: hole eller inngjerding der dødsdømde vart sette for å bli bitne i hel av ormar