Nynorskordboka
opptrinn
substantiv inkjekjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
eit opptrinn | opptrinnet | opptrinn | opptrinna |
Opphav
frå tyskTyding og bruk
- (hissig) oppgjer;
Døme
- uverdige opptrinn i rettssalen
- eldre nemning for del av eit skodespel;