Nynorskordboka
normaltalemål
substantiv inkjekjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
eit normaltalemål | normaltalemålet | normaltalemål | normaltalemåla |
Tyding og bruk
i språkvitskap: (meir eller mindre) standardisert dialekt eller språk nytta som sams talemål i eit område eller i ein viss funksjon;
jamfør normalmål
Døme
- nynorsk scenemål er eit slags normaltalemål