Nynorskordboka
mæle 1
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein mæle | mælen | mælar | mælane |
Opphav
norrønt mælir; av mål (1Tyding og bruk
gammalt (korn)mål, ofte om lag lik ei skjeppe (1)
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein mæle | mælen | mælar | mælane |