Artikkelside

Nynorskordboka

mykjen

adjektiv
Bøyningstabell for dette adjektivet
eintal
hankjønn /
hokjønn
inkjekjønnbunden form
mykjenmykje()()

Opphav

norrønt mikill (og mykill), akkusativ mikinn

Tyding og bruk

i eldre mål: mykje (1, 1)
Døme
  • mykjen klokskap