Artikkelside

Nynorskordboka

morkel

substantiv hankjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ein morkelmorkelenmorklarmorklane

Opphav

frå tysk, samanheng med Möhre ‘gulrot’

Tyding og bruk

samnemning for hattsoppar i fleire slekter og familiar
Døme
  • risotto med morklar

Faste uttrykk

  • ekte morkel
    sopp i slekta Morchella med bleikbrun eller beige hatt