Artikkelside

Nynorskordboka

behaldar

substantiv hankjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ein behaldarbehaldarenbehaldararbehaldarane

Uttale

behalˊdar

Opphav

frå tysk

Tyding og bruk

hol gjenstand av hardt materiale, brukt til å oppbevare eller transportere væsker, massar eller gjenstandar i;
kjerald, kar, kanne
Døme
  • ein behaldar med kjernefysisk avfall