Nynorskordboka
meie 2
meia
verb
| infinitiv | presens | preteritum | presens perfektum | imperativ |
|---|---|---|---|---|
| å meiaå meie | meiar | meia | har meia | mei!meia!meie! |
| meier | meidde | har meidd | mei! | |
| har meitt |
| perfektum partisipp | presens partisipp | |||
|---|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | fleirtal | |
| meia + substantiv | meia + substantiv | den/det meia + substantiv | meia + substantiv | meiande |
| meidd + substantiv | meidd + substantiv | den/det meidde + substantiv | meidde + substantiv | |
| meitt + substantiv | ||||
Opphav
norrønt meiða; samanheng med mis-Tyding og bruk
- såre, skade (seg);rive opp att eit sår
- setje merke eller spor